Overflødige medlemmer.

Politikerne kan selv.

I et demokrati er det vælgerne, der bestemmer, når der er valg til Folketing, regioner og kommuner.

Vælgerforeningerne, ofte benævnt som baglandet, beslutter, hvilke kandidater, der skal opstilles. Vælgerforeningerne bidrager med kontingenter til partiernes drift.

Sådan burde det være. Sådan har det været.

Politikerne på Christiansborg har imidlertid fundet ud af, at der er for få medlemmer til at betale partiernes drift, derfor bevilger de gennem lovgivning penge til sig selv. Mere end 100 mill blot til partistøtte. Hertil yderligere millioner til Gruppestøtte, til ekspertbistand, mandatbeløb m.v.

Politikerne kan selv bestemme størrelsen af disse tilskud. For et par år siden kunne jeg læse et partiregnskab, hvor indtægterne var 100 mill og partimedlemmerne betalte heraf 5 mill.

Når ”et kendt ansigt” fra TV kort før et valg danner sit eget parti, så er ”baglandet” overflødigt, men det er økonomisk en god ide.

Demokratier er således sat ud af kraft. Det gælder også, når ”et kendt ansigt” pludselig bliver minister.

Partimedlemmerne bliver altså delvist overflødige.

Politikerne kan nemlig selv og bevilliger sig selv ”bistandshjælp”

 

Genbrug.

Er det nu en god ide?

Vores kristne opdragelse har indprentet os at være gode, gode mod hinanden, og i øvrigt gøre noget godt.

Der er rigtig mange måder at være god på.  Vi skal være gode mod dyrene. Vi skal også være gode mod naturen, og vi skal da ikke glemme at være gode mod klimaet.

 

En længere artikel i min daglige avis gennemgik forleden tøjproduktion.

For blot at producere et par bukser skal der bruges meget vand, kemikalier o.s.v.

Og der produceres rigtig meget tøj, der i vor velhavende del af verden kasseres uden at være slidt op.  Derfor er man god, eller får en følelse af godhed ved at genbruge.

Mange føler sig ligefrem gode ved at gå dårlig klædt i genbrugstøj.

 

Jeg skal ikke tage stilling til grimt eller pænt.  Det er personlige valg.

Men hvad skete, hvis mange eller alle benyttede sig af genbrug og tøjreparation.

Der ville blive stor arbejdsløshed i de fjerne lande, der fremstiller billigt tøj.  Bomuldsmarker ville blive færre og mange landmænd ville miste indtægter.

 

Aftenshowet, der er DR´s svar på Ekstrabladet, havde forledes besøg af en god mand. Han fortalte om genbrug. Han benyttede sig enten af genbrug eller køb af noget, der kunne holde rigtig længe.

Det var en mand med de p.t rigtige meninger.

Vi fik ikke at vide, hvad han i øvrigt brugte penge på.

I aftenshowet kommer der hver dag et eller andet mere eller pseudoproblem, der så diskuteres af indbudte kendisser afbrudt af sms´er. Denne dag var det altså genbrug, der var til diskussion.

Vi har jo en kedelig tendens til at købe og smide væk. Det er et velstandsproblem. Det er lidt umoralsk og kræver brug af unødige resurser.

Genbrug og reparation er altså en god ide.

Det er især en god ide, hvis man er fattig eller mindre rig, men de meningsdannere, der optræder i TV, hører sjældent til de mindre bemidlede, så deres tale om genbrug kan virke lidt hul. Hvad skal de ”sparede” penge så bruges til?

Opsparing, donationer til fattige børn i Afrika, eller kattens værn? Hvis man køber oksekød, så er man ikke god mod klimaet. Hvis man rejser, så må det helst ikke være med fly. Hvis man kører i bil, så forurener man. Hvis man ryger, så tjener staten kassen.

Men rødvin da? Det kan nydes, men ikke genbruges. Hvis man drikker for meget rødvin, er det ikke sundt.

 

Hvis man virkelig benytter sig af genbrug, undlader at rejse, undlader god mad o.s.v. så vokser formuen i banken, og hvad så? Opsparingen kan ikke genbruges, med mindre den investeres, så der bliver råd til at opfylde diverse ønsker, såsom måske nyt smart tøj, gode bøffer, rejser m.v.

Nyt smart tøj gavner jo de fattige lande, bøfferne gavner landmanden, rejserne gavner de lande, turister søger.

Forbruget holdet hjulene i gang både ude og hjemme. Er det godt eller dårligt.

 

Nye overenskomster betyder som regel lidt mere i løn, så man kan bruge lidt mere. Det kommer der jo ikke mere genbrug ud af.

Personligt kunne jeg godt bruge mere end jeg gør, men så god er jeg ikke.

Jeg sparer lidt op, så der er råd til . .ja til hvad?

 

Måske til rejser, nyt tøj, røde bøffer, ny elbil m.v.

Men jeg optræder heller ikke i Aftenshovet. Jeg er ikke god nok.

 

 

Afgiftsproducenter.

Vi har vænnet os til, at skatter benyttes til økonomisk omfordeling i samfundet. ”Når få har for meget og færre for lidt”. ”De brede skuldre” o.s.v.

Der skal være penge til sygehuse, skoler, social forsorg, veje m.v.

Før kildeskatten blev indført, var skat en betaling hver enkelt udførte, og skattebetalingen blev hver måned et synligt beløb. Efter kildeskattens indførelse koncentrerer man sig mere om, hvad, der netto kommer ind på kontoen. Den stadigt stigende beskatning ”gemmes” så at sige.

Personbeskatningen har nået en smertegrænse, så den synlige trækprocent røres der helst ikke for meget ved.

Man må så gemme skattestigning på anden måde. Der indføres i stedet stadig flere afgifter.

En del afgifter bruges til at adfærdsregulere, og er der noget politikerne gerne vil, er det at adfærdsregulere.

Andre afgifter indføres blot for at øge statens indtægter.

Vi har hørt talrige forklaringer på, at afgifter skal indføres eller reguleres for at adfærdsregulere.  

Øjensynligt ved politikerne bedst, hvad der er godt for folk. De påtager sig gerne ansvaret!

Det er f.eks. usundt at ryge, lige som så meget andet er usundt, men høj beskatning indføres for at få folk til at holde op med at ryge. Den høje beskatning har virket, og folk ryger mindre. Det betyder imidlertid at skatteindtægterne bliver mindre, så det må der gøres noget ved. Det handler nu ikke om folks sundhed men om mistede skatteindtægter fra rygerne.

Manger rygere er så begyndt at ”dampe” i stedet. I de uskadelige e-cigaretter er der mere eller mindre nikotin, og så skal det beskattes. Før var det røgen, der var farlig. Nu er det nikotinen. For at gøre det lidt besværligt indføres forskellige afgifter på e cigaretter. Man skulle jo nødig miste rygernes indtægter.

Vi har hørt, med god grund, om de høje energipriser. Vi hører meget mindre om, hvorfor energipriserne er så høje. Det skyldes diverse afgifter og moms af afgifterne. Når man tanker benzin for 500 kr er ca 250 kr ekstra skat! 

De færreste tænker på energiafgift og c02 afgift  og i øvrigt på moms af afgifterne Elpriserne svinger en del, ved vi, men det gør afgifterne på el ikke. Det er faste afgifter.

Det er derfor lidt hyklerisk, når politikerne kommer med så mange forskellige forklaringer på, hvorfor energipriser er så høje. Det er jo i vid udstrækning deres skyld.

Lige som folks sundhed ligger politikerne kraftigt på sinde, så gør klimaet det også. Og klimaet bruges og misbruges på flere måder som undskyldning for at opkræve ekstra skat. Man benytter udtrykket C02 afgift. Jeg er ikke overbevist om, at skatteopkræverne for alvor tror på, at jordens klima påvirkes af, at vi betaler c02 afgift på benzin og strøm. Nu vil regeringen så lægge ekstra skat på landbruget – af hensyn til klimaet! Hvem kan måle effekten? Det sidste forslag vedr. ekstra skat på flybilletter kaldes også c02 afgift, men indtægterne tænkes brugt på pension! Det har jo intet med klimaet at gøre.

Men noget godt kommer der ud af alle de forskellige skatter. Det giver en mængde administration, så man kan aflønne et stigende antal offentlige ansatte. Det er jo godt for dem.

Arbejdet med de fejlbehæftede ejendomsvurderinger har vist  kostet mere end 4 mia.

Personligt har jeg intet imod at betale skat, for det er en nødvendighed for at holde samfundet i gang.

På det sidste fortæller den nuværende regering, at den vil give skattelettelse på arbejde.

Måske ville det være lettere at fjerne nogle afgifter, men det vil sikkert ikke bringe en række politikere i TV, som kan fortælle, hvor gode, de er.

Tænk hvis elregningen blev lidt mindre eller at benzinprisen faldt. Det vil gavne rigtig mange mennesker. Tænk om politikerne overlod lidt mere ansvar til deres vælgere i stedet for at fortsætte med at producere afgifter.