Politikerne er ikke altid til at
stole på, desværre.
Man kan godt være både miljøbevidst og til grin,
hvis man stoler på politikerne.
Vi skal nedsætte CO2
udledning så meget som muligt.
Miljøvenlig produktion af
el skal derfor fremmes.
Det hører vi ofte.
Politikerne vil gerne
fremstå som proaktive, hedder det vist, miljøvenlige og fremme brug af
vindmøller, solceller m.v. gennem lovgivning.
Således gav man i 2010 og
2011 husejere mulighed for at opsætte solceller på deres tage.
Solcelleejerne skulle så
efterfølgende kun betale for den el, de hentede fra nettet. Var der
overproduktion blev der afregnet med 60 øre pr KWt.
I 2011 kostede
installation af et solcelleanlæg, der kunne producere hvad der ca svarede til
et årsforbrug ca 150.000 kr.
Lovgivningen gjorde, at
investeringen på de 150.000 med den daværende rente på ca 5% kunne forsvares hvis man regnede med en
afskrivning over ca 20 år.
Det var, som regeringen
ønskede sig, en god måde at mindske CO2 udledningen på.
Personligt overvejede jeg
da også, om jeg skulle investere, vel vidende at man ikke altid kan stole på
politikerne.
Man kan ikke lovgive med
tilbagevirkende kraft, men så kan man finde på noget andet.
Godt nok mindskede
solcelleejerne CO2 udledningen, men med nettoafregningen mistede staten
samtidig nogle afgifter, for el koster jo ikke ret meget at producere. Det er
afgifterne, der gør strømforbrug dyrt.
Jeg ville gerne være
miljøvenlig og følge politikernes ønske og etablerede et solcelleanlæg i 2011.
Vilkårene blev hurtigt
ændret for nye anlæg i 2012 og frem, og nettoafregningen, der jo var
forudsætningen for etablering af solcelleanlæg før 2012, fortsatte – lidt
endnu.
I den første tid var det
interessant at se den hjemlige elmåler løb den ene vej i gråvejr og den anden
vej i solskin, men så en dag blev måleren udskiftet.
Hurtigt viste det sig, at
den nye elmåler skulle bruges til at hente nogle afgifter hjem.
Nu skulle man betale:
Spotpris måned
Elabonnement
Nettarif C
Transmissions nettarif
Systemafgift
Balance faktisk forbrug
PSO tarif
Elafgift
Netabo C
Net fast
rådighedsbetaling
På grund af en vandskade
med efterfølgende brug af affugter vat mit nettostrømforbrug på 487 KWt. I
2017.
Regningen lød på 3.300
kr. eller ca 6,80 kr pr KWt.
Da jeg troede på den
lovgivning ,politikerne lavede for bl.a. at være miljøbevidst og mindske CO2
udledningen, investerede jeg ca 150.000.
Nu er jeg både
miljøbevidst og – lidt til grin.