Miljøbevidst eller egoist?
På mit hustag ligger der, snart, 40m2 solceller, der laver ”gratis” strøm.
Det glæder politikerne, der med den seneste lovændring på området netop tilskynder private til at etablere alternativ energiforsyning.
Det glæder sikkert også producenterne af solpaneler, for nu kan de øge produktionen.
Og selvfølgelig glæder det også den lille private familie, der både sparer samfundet for CO2 og selv sparer penge.
Nu kan det nemlig betale sig at etablere alternativ energi for private.
Med udgangspunkt i en udgift på 140.000 kr forrentet og afdraget over 25 år til en rente på 5% vil det koste lidt under 2 kr pr kw at lade solen producere strøm.
Med den nuværende elpris på ca 2 kr og en forventet stigning fremover ”passer regnestykket”.
Der kan laves mange andre beregninger, men resultatet ændrer ikke meget ved, at de kan ”betale sig”.
Hvis jeg ser nærmere på min elregning, så er prisen på strøm ikke ca 2 kr. Jo, det er det, jeg skal betale, men ca 75% er afgifter, så strømmen koster kun ca 50 øre.
Den alternetive energi koster altså ca 4 gange så meget at producere. Og så kan det jo ikke betale sig. I alt fald ikke for samfundet, der går glip af skatteindtægter.
Når det alligevel kan betale sig at være miljøbevidst, grøn og co2 besparende for den lille familie er det altså fordi jeg får en slags bistandshjælp.
Vindmøller, jordvarme, solceller m.v. eksisterer jo kun i kraft af direkte og indirekte tilskud.
Bistandshjælpen er, mener jeg, nødvendig i en periode for at fremme forskning og produktion, men bistandshjælp skaber samtidig afhængighed af de løbende tilskud og er svær at afskaffe senere. Bistandshjælpen er med til at opbygge en magtfuld pressionsgruppe, der ved selv de mindste ændringer af bistandshjælpen vil tale om tab af arbejdspladser m.v.
Politikerne er i høj grad styret af folkestemning, og det er demokratiets styrke og svaghed.
Vi fyrer med kul for at forsyne afgiftsfri elbiler med ”miljøvenlig” strøm. Ja elbiler får også bistandshjælp.
Hvis man virkelig var miljøbevidst og samtidig ønskede lave energiudgifter, så etablerede man atomkraftværker, en 3-4 i Danmark, men det er ikke politisk muligt, så vi fortsætter med bistandshjælpen, som i sin kerne er en omfordeling af skatterne.
Personligt glæder jeg mig til at få billig strøm fra mine solpaneler – med bistandshjælp, men hvad sker der, når tilstrækkeligt mange får solceller på tagene?
Så mangler politikerne i stigende grad energiindtægter. I begyndelsen øges afgifterne på el, men på et eller andet tidspunkt finder de nok ud af at lægge afgift på de husejere, der producerer strøm selv.
Der vil nok ske det samme som med pensionsopsparing: Bliver den for stor, så beskattes den.
Men lige nu glæder jeg mig på den korte bane, som man siger, over ”gratis” strøm og bistandshjælp.
