Bibliotek betyder bogsamling
eller bogdepot.
I flere tusind år har der
eksisteret biblioteker, altså steder, hvor man kunne få viden, og vi har
heldigvis stadig biblioteker, altså bogsamlinger, skolebiblioteker,
folkebiblioteker, universitetsbiblioteker m.v.
Bøger er fortsat kilde til
viden, forståelse, underholdning m.v.
Folkebiblioteket blev skabt
for at ”folket” kunne få gratis adgang til læsning, til viden, og
folkebibliotekerne har haft stor betydning for demokratiets forudsætning:
viden, forståelse, kultur.
Men folkebibliotekerne i
deres nuværende form har i ret høj grad overlevet sig selv, hvilket bl.a. kan
ses af folkebibliotekernes aktiviteter.
Jeg kan og vil ikke
kritisere, at bibliotekerne stille og roligt omdefinerer deres berettigelse.
Det er forståeligt, at personalet sikrer sin berettigelse i et samfund under
hastig ændring.
Diverse aktiviteter skal
udadtil vise bibliotekets eksistensberettigelse, så man fortsat kan udvide
eksisterende biblioteker og skabe kommunale kultursymboler.
Men det har ikke meget med et
bibliotek at gøre. Et bibliotek er en bogsamling, hvor kvalificerede
bibliotekarer arbejder med bl.a. vejledning.
Politikkerne vil gerne skabe
kulturhuse, så lad os da få kulturhuse men undlad at kalde dem biblioteker, for
det er de ikke i deres kerne mere.
Vi kan da også se, at
biblioteker kasserer bøger for at give plads til andre aktiviteter end
bogudlån!
Mange udlån i bred forstand har
i øvrigt også overlevet sig selv.
Er det fortsat en opgave for
”en bogsamling” at udlåne film? Videospil? Musik ? Ugeblade m.v.?
Og hvad med aktiviteterne?
Babycafe og zoneterapi. Det
handler vist meget lidt om bøger.
Undervisning i brug af
tablets, facebook og apps.
Folkekøkken for
børnefamilier!
Byg en ridderborg.
Sommerferieklip
Babysang.
Jeg kunne blive ved.
Hvorfor skal veluddannede,
dygtige bibliotekarer bruge deres tid på så meget, der ikke har med bøger, med
deres fag at gøre?
Politikerne er selvfølgelig i
deres gode ret til at bruge millioner af skattekroner på gratis underholdning
af byens borgere og evt. bygge større og bedre rammer for diverse gratis
aktiviteter, men så vil jeg bare bede dem om IKKE at kalde det for biblioteker.
Men på trods af streaming af
film, musik , e-bøger m.v. bør biblioteker bevares, bemandet med dygtige
bibliotekarer, der kan hjælpe og vejlede BOGLÅNERE.
Det er det, man har
biblioteker til.