H.Romme

 

Overvægtige.

Hvad er det.

I stille stunder kan man undre sig over mange af nutidens pseudoproblemer. Man opstiller noget som et problem, og straks stiller behandlere, kemi industri og politikere op for at løse ”problemet”. Problemet skal helst også lige en tur i fjernsynet, hvor man til lejligheden indbyder såkaldte eksperter, der er gode til at bruge stemmebåndene og klar til at ”hjælpe”.

Tag nu begrebet overvægt. Ikke problemet overvægt.

Overvægt er blot et udtryk for en vægt over det ”normale”, hvad det så er. Det er ikke et problem. Det er en vægt. Baggrunden for folks højere eller lavere vægt skyldes større eller mindre fødeindtag end legemet forbrænder. Hvis man vil tabe sig, spiser man mindre. Hvis man vil tage på i vægt, spiser man mere. Jeg har svært ved at se, at den ene eller anden vægt er et samfundsproblem, et behandlerproblem eller et politisk problem. Lad mig undgå de ekstreme vægtproblemer i den ene eller anden retning.

De generationer, vi står på skuldrene af, har skabt et velhavende samfund, hvor især unge har fået det vanskeligere at finde deres identitet. ”Jeg føler, at jeg er for tyk”. ”Jeg er ikke så pæn som de andre” o.s.v.

Derfor stiller behandlerne op i kø for at hjælpe, hjælpe de unge med opmærksomhed og gerne diagnoser. De stiller hellere en diagnose end de fortæller, at de blot skal spise lidt mere eller mindre.

I det rige samfund søger vi de lette løsninger. ”Spis lidt mere, end du har brug for og kræv så et dyrt slankemiddel med statsstøtte.” Hvis statsstøtten formindskes, så protesterer både producent og forbruger – naturligvis. Det må jo være statens ansvar?

I takt med, at samfundet bliver rigere, flyttes mere og mere personligt ansvar over til at være statens ansvar. Hvor er de politikere, der tør sige sig fri for at fjerne mere og mere af det personlige ansvar?

DET er et problem, ikke et pseudoproblem, så lad dog folk veje lidt mere, hvis de gerne vil. Det er faktisk et personligt ansvar.