Verden går under

Det må siges at være en selvfølge. Intet varer evigt.

I alle trosretninger er der historier om jordens undergang.

Det, at det nok sker lidt tidligere end ”beregnet”  eller forventet er menneskenes skyld.

Videnskabeligt kan man fortælle om viden, der falder godt sammen med de gamle beretninger, der var præget af dels naturens magt, dels menneskers ageren.

I fortællingerne om Ragnarok er det naturkatastrofer, som de tre fimbulvintre og den verdensomspændende brand. Sprogforskere har bl.a. oversat ordet Ragnerok  til ”De herskende magters skæbne”

I Johannes evangeliet kan vi læse om Hermageddon, hvor det gode og det onde kæmper.

Men hvad kan videnskaben så egentlig fortælle.?

Der tales meget om Co2, men mindre end overbefolkning. Jeg mener, at det er her det største problem ligger, og den stigende befolkning ødelægger naturens balance.

I fortællingerne om Ragnarok hører vi om fimbulvintre. Vi hører meget om global opvarmning, men den ene katastrofe udelukker ikke den anden.

Hvis golfstrømmen ændrer forløb, måske under indflydelse af den globale opvarmning, så bliver der godt nok koldt i nord. En lille sejltur til nordpolen vil man så kun kunne læse i historiebøgerne.

Vi leder efter vand på Mars, men alt for mange steder på jorden leder man allerede nu efter vand. Moderne videnskab kan bygge afsaltningsanlæg, men de kan ikke følge med i en befolkningsforøgelse på 1million mennesker om dagen.

”Når krybben er tom, så bides hestene”, som man siger. Er mennesker anderledes? Nej, mennesker  er værre.

Når det kommer til noget så simpelt som vand, der er for lidt af, så er der kun krig til at løse problemet.

Sahara har længe bredt sig mod syd og mod nord. Hvor længe er der mon tilstrækkelig med vand i den sydlige del af Spanien?

For 30 år siden troede de fleste, at oliereserverne var ved at udtørre. De er ikke det store problem i dag, men det er vandmangel.

Kombinationen af overbefolkning og vandmangel fører uvægerlig til sultkatastrofer. Millioner af mennesker opretholder livet på grund af massiv fødevarehjælp, men kan det blive ved.

Da jeg som ung lavede forsøg med mus, for at se, hvordan ”naturen” regulerede, var det en øjenåbner. ”Rasmus” og ”Gitte” fik mange børn, når der var mad nok og plads nok.

Da jeg på et tidspunkt ikke længere gav dem mere plads og mere mad, fortsatte de med at formere sig, men det ”humane” forsvandt og selvopholdelsesdriften tog over. Det var ikke et kønt syn at se forældre dræbe og æde deres unger for at overleve.

Ragnarok er nok ikke lige om hjørnet, men kursen er sat. Et par millioner ekstra migranter i Europa giver spændinger, der vokser, men det er kun begyndelsen, desværre.

Det løser ikke problemet med overbefolkning, mangel på vand og lande, der ikke længere kan brødføde sig selv.

Vi må slå os til tåls med, at vi ikke kan løse problemet, som vi med åbne øjne er med til at forøge.

Lidt trøst er der at hente i historierne om Ragnarok. Verden overlever, og en mand og en kvinde overlever og skaber en ny verden fra grunden.