H.Romme

En suppehøne

Min farmor lavede hønsekødssuppe. Der var grøntsager i og store fedtperler på. Det begyndte med, at vi gik ned i hønsegården, fangede en høne, huggede hovedet af og tog hønen med op i køkkenet.

Den blev skoldet, plukket, svitset og renset.

Som lille syntes jeg det var morsomt at skære kråsen over, se de ikke udviklede æg og i øvrigt få forklaring på lever, hjerte o.s.v.

Jeg lærte meget af min farmor. Hun legede aldrig med mig som lille, men satte mig hele tiden i gang med snart det ene, snart det andet.

En suppehøne. Hønsekødssuppe lavet fra bunden med klare fedtperler på. Det kan jeg lide.

Nu om stunder tager man en frossen and op fra montren i supermarkedet.  Det er let, og hvis børn står i køkkenet, når den tilberedes, lærer de ikke noget.

Vi besøgte nogle forældre, der fortalte, at sønnen lige havde købt et hus, som lå ret tæt ved forældrenes hus. Om vi ikke ville se det? Jo da, gerne, så efter kaffen gik vi en tur for at se sønnen, hans unge kone, huset og deres lille nyfødte.

Vi blev vist rundt, og så, at der i haven var hønsehus med 3 høns.

Vi fik at vide, at hønsene fulgte med huset, og at det unge par gerne ville af med dem.

Og så gik snakken om suppehøner, hjemmelavet hønsekødsuppe med fedtperler o.s.v.

Det er i øvrigt ikke altid let at købe en ordentlig høne. Kyllinger er der mange af i forskellig størrelse, og man  må  tro, efter udbuddet, at kyllingerne aldrig når at blive voksne.

Der står sjældent høne på mærkaten.

Måske tror folk, at hvis det er en høne, altså en fuldvoksen en af slagsen, der ikke længere producerer æg hver dag, så er den ikke til at spise.

Det lykkedes dog forleden at få en suppehøne i et supermarked. En rigtig høne, der skal koge i lang tid for at blive mør og lækker.  men jeg tror, at vi blev snydt, for det var en gammel forvokset dværghøne, viste det sig, da vi kom hjem. Der var ikke meget kød på.

Nå ja, man kan jo ikke forvente så meget, når man løber efter et billigt, meget billigt tilbud.

Men det er svært nu om dage at få en rigtig gammeldags suppehøne. Man må vist ikke købe en sådan hos landmanden. Det er noget med fødevarekontrol, der hindrer almindelige mennesker i at få ordentlige fødevarer. Fødevarer skal jo helst være sterile, smagløse og gennemkontrollerede.

Jeg må dog medgive, at man, hvis man gør sig umage, kan finde en god høne, men så er man til gengæld ved at blive ruineret.

Men jeg kan godt altså godt lide en friskslagtet suppehøne.

”Jamen hvis i ikke vil have hønsene, så vil jeg da gerne”, sagde jeg så. Det blev sønnen tilsyneladende glad for, og så talte vi ikke mere om det.

Et par dage senere stod jeg i et supermarked sammen med min hustru for at købe noget mad, der den dag ikke skulle være kylling eller høne, og så ringede telefonen.

Om det var rigtigt, at jeg ville have et par levende høns? Ja, svarede jeg hurtigt. Du kan komme og hente dem i dag eller i morgen, men husk at tage en økse med.

En halv time senere ankom min hustru og jeg for at indfange og halshugge et par høns.

Min hustru fandt meget hurtigt på noget, hun skulle hjælpe med inde i huset, for hun bryder sig ikke om hovedløse høs, der løber rundt, bløder og basker med vingerne. Den unge hustru fandt hurtigt ud af at den lille skulle skiftes.

Den nybagte husejer og jeg gik så ned i hønsegården.

Jeg var bevæbnet med økse, huggeblok og forklæde.

Da vi nærmede os hønsehuset blev hønsene urolige som de kunne mærke, at timen var nær.

De var svære at fange. Når vi stod i det ene hjørne fløj de hurtigt over i det andet. Der begyndte også at ligge fjer der, hvor vi havde været lige ved at få ordentlig fat.

Det lykkedes at fange en høne, og jeg lod som om jeg vidste besked, tog fat i vingerne og gik hen til blokken.

Man får lidt ondt af sådan en høne, der ligger med hovedet på blokken og stirrer stift på ham med øksen. I et kort øjeblik tænker man på at blive vegetar, men så tænker man på  hønen, der ligger i suppegryden og på de blanke fedtperler.

Den mistede hovedet, og lå absolut ikke stille efter at hovedet var havnet på græsplænen.

Det var lidt lettere med de næste to høns. De var heller ikke lette at fange, men det blev overstået.

Nu ligger der to suppehøns i garagen, og i morgen skal der så skoldes, plukkes, renses o.s.v.

Jeg er sikker på, at min kone, når det er overstået, vil sige:

Næste gang går vi ned i supermarkedet og køber en kontrolleret, frossen stor kylling, og så kalder vi den bare suppehøne, for i virkeligheden er kyllingen nok en høne.