Bistandshjælp til politikerne.

En demokratisk udfordring.

Fra jeg var 18 år gammel har jeg været medlem af et politisk parti. Vælgerforeningerne sørger for at finde og støtte kandidater til kommuner, regioner og Folketing. Det er en del af demokratiet, at de enkelte borgere bestemmer, hvem der skal repræsentere vælgerne. Det er sundt. Som medlem af en vælgerforening har man indflydelse og medbestemmelse.

Vælgerforeningernes medlemmer gør et stort og frivilligt arbejde i forbindelse med bl.a. valg med økonomisk støtte, plakatopsætning, events o.s.v.

For efterhånden en hel del år siden besluttede folketingets partier, de fleste i alt fald, at indføre partistøtte. Det begyndte med ret små beløb for at støtte partiernes administrative arbejde på Christiansborg, og det har udviklet sig siden.

Vælgerforeningerne, der hidtil havde været den økonomiske støtte for det enkelte parti, fik med de offentlige tilskud til politikerne mindre betydning, og medlemstallene blev mindre. Hvorfor dog betale kontingent til en vælgerforening, når staten betalte?

Det har udviklet sig til, at der gives millioner i tilskud, partistøtte, også til partier, der ikke er repræsenteret i Folketinget, ja sågar til enkeltpersoner som Rasmus Paludan og Klaus Riskær.

De enkelte partier skal lave og offentliggøre deres regnskaber hvert år, så man kan se beløbene.

Der er partistøtte med udgangspunkt i antallet af afgivne stemmer og der er særlig partistøtte til politikerne på Christiansborg til sekretærer, spindoktorer m.v.,så vælgerforeningernes økonomiske bidrag er blevet af beskeden betydning.

I et af partiernes regnskab for et par år siden kunne man se, at partiets indtægter var 52 millioner. Medlemmerne betalte 5 millioner, altså 10%!

Partistøttens 33 kr pr afgiven stemme blev alene til 117 millioner. Hertil kan lægges øvrige støtteordninger.

Vælgerforeningerne, der ofte omtales som baglandet, har altså mindre betydning end tidligere. Det er synd for demokratiet.

Bistandshjælp skal gives til personer, der har brug for samfundets hjælp og støtte. Hvorfor gives så bistandshjælp til politikerne?

Om jeg stadig er medlem af et politisk parti? Det er underordnet.

Politikerne er ikke altid til at stole på, desværre.

Man kan godt være både miljøbevidst og til grin, hvis man stoler på politikerne.

Vi skal nedsætte CO2 udledning så meget som muligt.

Miljøvenlig produktion af el skal derfor fremmes.

Det hører vi ofte.

Politikerne vil gerne fremstå som proaktive, hedder det vist, miljøvenlige og fremme brug af vindmøller, solceller m.v. gennem lovgivning.

Således gav man i 2010 og 2011 husejere mulighed for at opsætte solceller på deres tage.

Solcelleejerne skulle så efterfølgende kun betale for den el, de hentede fra nettet. Var der overproduktion blev der afregnet med 60 øre pr KWt.

I 2011 kostede installation af et solcelleanlæg, der kunne producere hvad der ca svarede til et årsforbrug ca 150.000 kr.

Lovgivningen gjorde, at investeringen på de 150.000 med den daværende rente på ca 5%  kunne forsvares hvis man regnede med en afskrivning over ca 20 år.

Det var, som regeringen ønskede sig, en god måde at mindske CO2 udledningen på.

Personligt overvejede jeg da også, om jeg skulle investere, vel vidende at man ikke altid kan stole på politikerne.

Man kan ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men så kan man finde på noget andet.

Godt nok mindskede solcelleejerne CO2 udledningen, men med nettoafregningen mistede staten samtidig nogle afgifter, for el koster jo ikke ret meget at producere. Det er afgifterne, der gør strømforbrug dyrt.

Jeg ville gerne være miljøvenlig og følge politikernes ønske og etablerede et solcelleanlæg i 2011.

Vilkårene blev hurtigt ændret for nye anlæg i 2012 og frem, og nettoafregningen, der jo var forudsætningen for etablering af solcelleanlæg før 2012, fortsatte – lidt endnu.

I den første tid var det interessant at se den hjemlige elmåler løb den ene vej i gråvejr og den anden vej i solskin, men så en dag blev måleren udskiftet.

Hurtigt viste det sig, at den nye elmåler skulle bruges til at hente nogle afgifter hjem.

Nu skulle man betale:

Spotpris måned

Elabonnement

Nettarif C

Transmissions nettarif

Systemafgift

Balance faktisk forbrug

PSO tarif

Elafgift

Netabo C

Net fast rådighedsbetaling

På grund af en vandskade med efterfølgende brug af affugter vat mit nettostrømforbrug på 487 KWt. I 2017.

Regningen lød på 3.300 kr. eller ca 6,80 kr pr KWt.

Da jeg troede på den lovgivning ,politikerne lavede for bl.a. at være miljøbevidst og mindske CO2 udledningen, investerede jeg ca 150.000.

Nu er jeg både miljøbevidst og – lidt til grin.

Biblioteker er fortid

Bibliotek betyder bogsamling eller bogdepot.

I flere tusind år har der eksisteret biblioteker, altså steder, hvor man kunne få viden, og vi har heldigvis stadig biblioteker, altså bogsamlinger, skolebiblioteker, folkebiblioteker, universitetsbiblioteker m.v.

Bøger er fortsat kilde til viden, forståelse, underholdning m.v.

Folkebiblioteket blev skabt for at ”folket” kunne få gratis adgang til læsning, til viden, og folkebibliotekerne har haft stor betydning for demokratiets forudsætning: viden, forståelse, kultur.

Men folkebibliotekerne i deres nuværende form har i ret høj grad overlevet sig selv, hvilket bl.a. kan ses af folkebibliotekernes aktiviteter.

Jeg kan og vil ikke kritisere, at bibliotekerne stille og roligt omdefinerer deres berettigelse. Det er forståeligt, at personalet sikrer sin berettigelse i et samfund under hastig ændring.

Diverse aktiviteter skal udadtil vise bibliotekets eksistensberettigelse, så man fortsat kan udvide eksisterende biblioteker og skabe kommunale kultursymboler.

Men det har ikke meget med et bibliotek at gøre. Et bibliotek er en bogsamling, hvor kvalificerede bibliotekarer arbejder med bl.a. vejledning.

Politikkerne vil gerne skabe kulturhuse, så lad os da få kulturhuse men undlad at kalde dem biblioteker, for det er de ikke i deres kerne mere.

Vi kan da også se, at biblioteker kasserer bøger for at give plads til andre aktiviteter end bogudlån!

Mange udlån i bred forstand har i øvrigt også overlevet sig selv.

Er det fortsat en opgave for ”en bogsamling” at udlåne film? Videospil? Musik ? Ugeblade m.v.?

Og hvad med aktiviteterne?

Babycafe og zoneterapi. Det handler vist meget lidt om bøger.

Undervisning i brug af tablets, facebook og apps.

Folkekøkken for børnefamilier!

Byg en ridderborg.

Sommerferieklip

Babysang.

Jeg kunne blive ved.

Hvorfor skal veluddannede, dygtige bibliotekarer bruge deres tid på så meget, der ikke har med bøger, med deres fag at gøre?

Politikerne er selvfølgelig i deres gode ret til at bruge millioner af skattekroner på gratis underholdning af byens borgere og evt. bygge større og bedre rammer for diverse gratis aktiviteter, men så vil jeg bare bede dem om IKKE at kalde det for biblioteker.

Men på trods af streaming af film, musik , e-bøger m.v. bør biblioteker bevares, bemandet med dygtige bibliotekarer, der kan hjælpe og vejlede BOGLÅNERE.

Det er det, man har biblioteker til.

Livstråde

Livstråde.

Af forskellig længde.

Urd, Verdande og Skuld sad under Yggdrasil og spandt livstråde. De sørgede også for vand til Yggdrasil, livets træ.

Det er en del af asatroen.

Når vi taler om skæbnen, er det et lidt diffust begreb. Nornerne omtales som skæbnegudinder.

Vi kan trække på smilebåndet af ”skæbnen”, men mon ikke mange alligevel tror lidt på skæbnen. Der må jo være en forklaring på, hvorfor dette og hint sker.

Hvorfor lige ham? Hvorfor ikke lige mig.

Da jeg som lille boede hos min farmor, fortalte hun, at jeg havde en skytsengel. Englen var usynlig, men var hele tiden bag mig og passede på. Det troede jeg selvfølgelig på, og denne skytsengel reddede mig flere gange. Det var jeg overbevist om.

Når man bliver ældre, begynder venner og bekendte at blive syge, at gå bort, og man sidder tilbage og tænker: Hvorfor lige ham eller hende.

Der efterlades lidt tomhed .

Man kommer til at tænke på ”Vort modersmål..” ”segned om på nornens bud”

De ”gamle” kunne trøste sig med, at Skuld var årsagen, tråden var nu en gang ikke længere.

Jeg ved heldigvis ikke, hvor lang min tråd er. Skuld har åbenbart spundet en lidt længere tråd til mig end til så mange andre.

Det kan jo også være, at min barndoms skytsengel stadig passer på.

I dag skinner solen fra en frostblå, klar himmel, og jeg er taknemmelig for endnu en dejlig dag.

Billede fra Madeira 2015

En hjælpende hånd

Når nøden er størst…

Vi havde købt et rækkehus på 68 m2. Tidligere ejere havd esyntes, at 68 m2 var for lidt, så de byggede et udestue til huset på 20 m2. Det var ikke håndværksmæssigt det bedste byggeri, jeg har set, men det fungerede og det blev rammen om et kontor, et skriveværksted i forbindelse med vores beskedne virksomhed.

Det var den gang et lille trykkeri bestod af en elektrisk sværteduplikator.

Vi vidste godt, at tilbygningen var ”ulovlig”, men det tænkte vi ikke nærmere over. Vi var glade for at have fået eget hus og glade for de ekstra 20m2.

Det gik godt et stykke tid, men så en dag dukkede borgmesteren op for at meddele, at naboen havde klaget til indenrigsministeriet over den ulovlige tilbygning, så borgmesteren bad os rive tilbygningen ned. Vi skulle dog lige lave en del festsange til ham før vi begyndte nedrivningen.

Jeg er ikke tilhænger af at tale om private ting, når jeg underviser, men det må jeg have gjort, for efter en time kom ”Peters far” og ville høre nærmere. Han boede i nærheden og var en dygtig handyman.

 Vi laver da bare et nyt værelse i stedet for vinterhaven, sagde han.

Når man lige har købt hus og med lodder og trisser havde skrabet de nødvendige kroner sammen til udbetalingen, så lå tanken om byggeri mig fjernt.

”Jeg kommer en af dagene”, sagde han så, men byggematerialerne må du selv betale.

Og så kom Peters far og ret kort tid efter var det lille rækkehus forsynet med et ekstra og lovligt, værelse på ca 6 m2.

Hvordan pokker siger man tak til en Peters far?

En del af takken er i alt fald det positive minde.

En hel del år senere flyttede vi ind i et andet hus et andet sted og diverse venner blev inviteret for at se huset.

”Svend” syntes, at huset var udmærket, men der burde laves en ny indkørsel, en rigtig flisebelagt indkørsel.

Vi havde købt huset i dyre domme og havde faktisk ikke råd til det, så tanken om et større anlægsarbejde, det handlede om ca 100m2, det havde vi ikke råd til.

”Du køber fliser og grus, det kan du få på klods, så kommer jeg  og laver det”

Det var et større arbejde, der omfattede ændring af afløb, afretning m.v.

Men Sven kom og vi blev færdige. Som gammel skolelærer var mit job at gå til hånde.

Hvordan siger man egentlig tak til en Svend.

Verden går under

Det må siges at være en selvfølge. Intet varer evigt.

I alle trosretninger er der historier om jordens undergang.

Det, at det nok sker lidt tidligere end ”beregnet”  eller forventet er menneskenes skyld.

Videnskabeligt kan man fortælle om viden, der falder godt sammen med de gamle beretninger, der var præget af dels naturens magt, dels menneskers ageren.

I fortællingerne om Ragnarok er det naturkatastrofer, som de tre fimbulvintre og den verdensomspændende brand. Sprogforskere har bl.a. oversat ordet Ragnerok  til ”De herskende magters skæbne”

I Johannes evangeliet kan vi læse om Hermageddon, hvor det gode og det onde kæmper.

Men hvad kan videnskaben så egentlig fortælle.?

Der tales meget om Co2, men mindre end overbefolkning. Jeg mener, at det er her det største problem ligger, og den stigende befolkning ødelægger naturens balance.

I fortællingerne om Ragnarok hører vi om fimbulvintre. Vi hører meget om global opvarmning, men den ene katastrofe udelukker ikke den anden.

Hvis golfstrømmen ændrer forløb, måske under indflydelse af den globale opvarmning, så bliver der godt nok koldt i nord. En lille sejltur til nordpolen vil man så kun kunne læse i historiebøgerne.

Vi leder efter vand på Mars, men alt for mange steder på jorden leder man allerede nu efter vand. Moderne videnskab kan bygge afsaltningsanlæg, men de kan ikke følge med i en befolkningsforøgelse på 1million mennesker om dagen.

”Når krybben er tom, så bides hestene”, som man siger. Er mennesker anderledes? Nej, mennesker  er værre.

Når det kommer til noget så simpelt som vand, der er for lidt af, så er der kun krig til at løse problemet.

Sahara har længe bredt sig mod syd og mod nord. Hvor længe er der mon tilstrækkelig med vand i den sydlige del af Spanien?

For 30 år siden troede de fleste, at oliereserverne var ved at udtørre. De er ikke det store problem i dag, men det er vandmangel.

Kombinationen af overbefolkning og vandmangel fører uvægerlig til sultkatastrofer. Millioner af mennesker opretholder livet på grund af massiv fødevarehjælp, men kan det blive ved.

Da jeg som ung lavede forsøg med mus, for at se, hvordan ”naturen” regulerede, var det en øjenåbner. ”Rasmus” og ”Gitte” fik mange børn, når der var mad nok og plads nok.

Da jeg på et tidspunkt ikke længere gav dem mere plads og mere mad, fortsatte de med at formere sig, men det ”humane” forsvandt og selvopholdelsesdriften tog over. Det var ikke et kønt syn at se forældre dræbe og æde deres unger for at overleve.

Ragnarok er nok ikke lige om hjørnet, men kursen er sat. Et par millioner ekstra migranter i Europa giver spændinger, der vokser, men det er kun begyndelsen, desværre.

Det løser ikke problemet med overbefolkning, mangel på vand og lande, der ikke længere kan brødføde sig selv.

Vi må slå os til tåls med, at vi ikke kan løse problemet, som vi med åbne øjne er med til at forøge.

Lidt trøst er der at hente i historierne om Ragnarok. Verden overlever, og en mand og en kvinde overlever og skaber en ny verden fra grunden.