Afgiftsproducenter.

Vi har vænnet os til, at skatter benyttes til økonomisk omfordeling i samfundet. ”Når få har for meget og færre for lidt”. ”De brede skuldre” o.s.v.

Der skal være penge til sygehuse, skoler, social forsorg, veje m.v.

Før kildeskatten blev indført, var skat en betaling hver enkelt udførte, og skattebetalingen blev hver måned et synligt beløb. Efter kildeskattens indførelse koncentrerer man sig mere om, hvad, der netto kommer ind på kontoen. Den stadigt stigende beskatning ”gemmes” så at sige.

Personbeskatningen har nået en smertegrænse, så den synlige trækprocent røres der helst ikke for meget ved.

Man må så gemme skattestigning på anden måde. Der indføres i stedet stadig flere afgifter.

En del afgifter bruges til at adfærdsregulere, og er der noget politikerne gerne vil, er det at adfærdsregulere.

Andre afgifter indføres blot for at øge statens indtægter.

Vi har hørt talrige forklaringer på, at afgifter skal indføres eller reguleres for at adfærdsregulere.  

Øjensynligt ved politikerne bedst, hvad der er godt for folk. De påtager sig gerne ansvaret!

Det er f.eks. usundt at ryge, lige som så meget andet er usundt, men høj beskatning indføres for at få folk til at holde op med at ryge. Den høje beskatning har virket, og folk ryger mindre. Det betyder imidlertid at skatteindtægterne bliver mindre, så det må der gøres noget ved. Det handler nu ikke om folks sundhed men om mistede skatteindtægter fra rygerne.

Manger rygere er så begyndt at ”dampe” i stedet. I de uskadelige e-cigaretter er der mere eller mindre nikotin, og så skal det beskattes. Før var det røgen, der var farlig. Nu er det nikotinen. For at gøre det lidt besværligt indføres forskellige afgifter på e cigaretter. Man skulle jo nødig miste rygernes indtægter.

Vi har hørt, med god grund, om de høje energipriser. Vi hører meget mindre om, hvorfor energipriserne er så høje. Det skyldes diverse afgifter og moms af afgifterne. Når man tanker benzin for 500 kr er ca 250 kr ekstra skat! 

De færreste tænker på energiafgift og c02 afgift  og i øvrigt på moms af afgifterne Elpriserne svinger en del, ved vi, men det gør afgifterne på el ikke. Det er faste afgifter.

Det er derfor lidt hyklerisk, når politikerne kommer med så mange forskellige forklaringer på, hvorfor energipriser er så høje. Det er jo i vid udstrækning deres skyld.

Lige som folks sundhed ligger politikerne kraftigt på sinde, så gør klimaet det også. Og klimaet bruges og misbruges på flere måder som undskyldning for at opkræve ekstra skat. Man benytter udtrykket C02 afgift. Jeg er ikke overbevist om, at skatteopkræverne for alvor tror på, at jordens klima påvirkes af, at vi betaler c02 afgift på benzin og strøm. Nu vil regeringen så lægge ekstra skat på landbruget – af hensyn til klimaet! Hvem kan måle effekten? Det sidste forslag vedr. ekstra skat på flybilletter kaldes også c02 afgift, men indtægterne tænkes brugt på pension! Det har jo intet med klimaet at gøre.

Men noget godt kommer der ud af alle de forskellige skatter. Det giver en mængde administration, så man kan aflønne et stigende antal offentlige ansatte. Det er jo godt for dem.

Arbejdet med de fejlbehæftede ejendomsvurderinger har vist  kostet mere end 4 mia.

Personligt har jeg intet imod at betale skat, for det er en nødvendighed for at holde samfundet i gang.

På det sidste fortæller den nuværende regering, at den vil give skattelettelse på arbejde.

Måske ville det være lettere at fjerne nogle afgifter, men det vil sikkert ikke bringe en række politikere i TV, som kan fortælle, hvor gode, de er.

Tænk hvis elregningen blev lidt mindre eller at benzinprisen faldt. Det vil gavne rigtig mange mennesker. Tænk om politikerne overlod lidt mere ansvar til deres vælgere i stedet for at fortsætte med at producere afgifter.

 

 

Overvægtige.

Hvad er det.

I stille stunder kan man undre sig over mange af nutidens pseudoproblemer. Man opstiller noget som et problem, og straks stiller behandlere, kemi industri og politikere op for at løse ”problemet”. Problemet skal helst også lige en tur i fjernsynet, hvor man til lejligheden indbyder såkaldte eksperter, der er gode til at bruge stemmebåndene og klar til at ”hjælpe”.

Tag nu begrebet overvægt. Ikke problemet overvægt.

Overvægt er blot et udtryk for en vægt over det ”normale”, hvad det så er. Det er ikke et problem. Det er en vægt. Baggrunden for folks højere eller lavere vægt skyldes større eller mindre fødeindtag end legemet forbrænder. Hvis man vil tabe sig, spiser man mindre. Hvis man vil tage på i vægt, spiser man mere. Jeg har svært ved at se, at den ene eller anden vægt er et samfundsproblem, et behandlerproblem eller et politisk problem. Lad mig undgå de ekstreme vægtproblemer i den ene eller anden retning.

De generationer, vi står på skuldrene af, har skabt et velhavende samfund, hvor især unge har fået det vanskeligere at finde deres identitet. ”Jeg føler, at jeg er for tyk”. ”Jeg er ikke så pæn som de andre” o.s.v.

Derfor stiller behandlerne op i kø for at hjælpe, hjælpe de unge med opmærksomhed og gerne diagnoser. De stiller hellere en diagnose end de fortæller, at de blot skal spise lidt mere eller mindre.

I det rige samfund søger vi de lette løsninger. ”Spis lidt mere, end du har brug for og kræv så et dyrt slankemiddel med statsstøtte.” Hvis statsstøtten formindskes, så protesterer både producent og forbruger – naturligvis. Det må jo være statens ansvar?

I takt med, at samfundet bliver rigere, flyttes mere og mere personligt ansvar over til at være statens ansvar. Hvor er de politikere, der tør sige sig fri for at fjerne mere og mere af det personlige ansvar?

DET er et problem, ikke et pseudoproblem, så lad dog folk veje lidt mere, hvis de gerne vil. Det er faktisk et personligt ansvar.

 

 

 

CO2

Man får lyst til at sige pjat, når politikerne vil beskatte landbruget yderligere. De kalder det ikke ekstraskat, men CO2 afgift.

Et lidt stigende indhold af CO2 i atmosfæren har i de senere år gjort kloden lidt grønnere, hvilket satellit målinger har vist. Er det ikke ”grøn omstilling”?

Jordens klimaændringer har med eller uden menneskelig indflydelse altid ændret sig. Det må selv troende klimaaktivister vist indrømme.

Hvordan vil man i øvrigt kunne bevise, at ekstra skat på dygtige landmænd påvirker jordens klima.

Lidt mere viden og klimarealisme hos politikerne ville pynte.

Ekstra skat på landbrug er pjat.

 

Bistandshjælp til politikerne.

En demokratisk udfordring.

Fra jeg var 18 år gammel har jeg været medlem af et politisk parti. Vælgerforeningerne sørger for at finde og støtte kandidater til kommuner, regioner og Folketing. Det er en del af demokratiet, at de enkelte borgere bestemmer, hvem der skal repræsentere vælgerne. Det er sundt. Som medlem af en vælgerforening har man indflydelse og medbestemmelse.

Vælgerforeningernes medlemmer gør et stort og frivilligt arbejde i forbindelse med bl.a. valg med økonomisk støtte, plakatopsætning, events o.s.v.

For efterhånden en hel del år siden besluttede folketingets partier, de fleste i alt fald, at indføre partistøtte. Det begyndte med ret små beløb for at støtte partiernes administrative arbejde på Christiansborg, og det har udviklet sig siden.

Vælgerforeningerne, der hidtil havde været den økonomiske støtte for det enkelte parti, fik med de offentlige tilskud til politikerne mindre betydning, og medlemstallene blev mindre. Hvorfor dog betale kontingent til en vælgerforening, når staten betalte?

Det har udviklet sig til, at der gives millioner i tilskud, partistøtte, også til partier, der ikke er repræsenteret i Folketinget, ja sågar til enkeltpersoner som Rasmus Paludan og Klaus Riskær.

De enkelte partier skal lave og offentliggøre deres regnskaber hvert år, så man kan se beløbene.

Der er partistøtte med udgangspunkt i antallet af afgivne stemmer og der er særlig partistøtte til politikerne på Christiansborg til sekretærer, spindoktorer m.v.,så vælgerforeningernes økonomiske bidrag er blevet af beskeden betydning.

I et af partiernes regnskab for et par år siden kunne man se, at partiets indtægter var 52 millioner. Medlemmerne betalte 5 millioner, altså 10%!

Partistøttens 33 kr pr afgiven stemme blev alene til 117 millioner. Hertil kan lægges øvrige støtteordninger.

Vælgerforeningerne, der ofte omtales som baglandet, har altså mindre betydning end tidligere. Det er synd for demokratiet.

Bistandshjælp skal gives til personer, der har brug for samfundets hjælp og støtte. Hvorfor gives så bistandshjælp til politikerne?

Om jeg stadig er medlem af et politisk parti? Det er underordnet.

Politikerne er ikke altid til at stole på, desværre.

Man kan godt være både miljøbevidst og til grin, hvis man stoler på politikerne.

Vi skal nedsætte CO2 udledning så meget som muligt.

Miljøvenlig produktion af el skal derfor fremmes.

Det hører vi ofte.

Politikerne vil gerne fremstå som proaktive, hedder det vist, miljøvenlige og fremme brug af vindmøller, solceller m.v. gennem lovgivning.

Således gav man i 2010 og 2011 husejere mulighed for at opsætte solceller på deres tage.

Solcelleejerne skulle så efterfølgende kun betale for den el, de hentede fra nettet. Var der overproduktion blev der afregnet med 60 øre pr KWt.

I 2011 kostede installation af et solcelleanlæg, der kunne producere hvad der ca svarede til et årsforbrug ca 150.000 kr.

Lovgivningen gjorde, at investeringen på de 150.000 med den daværende rente på ca 5%  kunne forsvares hvis man regnede med en afskrivning over ca 20 år.

Det var, som regeringen ønskede sig, en god måde at mindske CO2 udledningen på.

Personligt overvejede jeg da også, om jeg skulle investere, vel vidende at man ikke altid kan stole på politikerne.

Man kan ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men så kan man finde på noget andet.

Godt nok mindskede solcelleejerne CO2 udledningen, men med nettoafregningen mistede staten samtidig nogle afgifter, for el koster jo ikke ret meget at producere. Det er afgifterne, der gør strømforbrug dyrt.

Jeg ville gerne være miljøvenlig og følge politikernes ønske og etablerede et solcelleanlæg i 2011.

Vilkårene blev hurtigt ændret for nye anlæg i 2012 og frem, og nettoafregningen, der jo var forudsætningen for etablering af solcelleanlæg før 2012, fortsatte – lidt endnu.

I den første tid var det interessant at se den hjemlige elmåler løb den ene vej i gråvejr og den anden vej i solskin, men så en dag blev måleren udskiftet.

Hurtigt viste det sig, at den nye elmåler skulle bruges til at hente nogle afgifter hjem.

Nu skulle man betale:

Spotpris måned

Elabonnement

Nettarif C

Transmissions nettarif

Systemafgift

Balance faktisk forbrug

PSO tarif

Elafgift

Netabo C

Net fast rådighedsbetaling

På grund af en vandskade med efterfølgende brug af affugter vat mit nettostrømforbrug på 487 KWt. I 2017.

Regningen lød på 3.300 kr. eller ca 6,80 kr pr KWt.

Da jeg troede på den lovgivning ,politikerne lavede for bl.a. at være miljøbevidst og mindske CO2 udledningen, investerede jeg ca 150.000.

Nu er jeg både miljøbevidst og – lidt til grin.

Biblioteker er fortid

Bibliotek betyder bogsamling eller bogdepot.

I flere tusind år har der eksisteret biblioteker, altså steder, hvor man kunne få viden, og vi har heldigvis stadig biblioteker, altså bogsamlinger, skolebiblioteker, folkebiblioteker, universitetsbiblioteker m.v.

Bøger er fortsat kilde til viden, forståelse, underholdning m.v.

Folkebiblioteket blev skabt for at ”folket” kunne få gratis adgang til læsning, til viden, og folkebibliotekerne har haft stor betydning for demokratiets forudsætning: viden, forståelse, kultur.

Men folkebibliotekerne i deres nuværende form har i ret høj grad overlevet sig selv, hvilket bl.a. kan ses af folkebibliotekernes aktiviteter.

Jeg kan og vil ikke kritisere, at bibliotekerne stille og roligt omdefinerer deres berettigelse. Det er forståeligt, at personalet sikrer sin berettigelse i et samfund under hastig ændring.

Diverse aktiviteter skal udadtil vise bibliotekets eksistensberettigelse, så man fortsat kan udvide eksisterende biblioteker og skabe kommunale kultursymboler.

Men det har ikke meget med et bibliotek at gøre. Et bibliotek er en bogsamling, hvor kvalificerede bibliotekarer arbejder med bl.a. vejledning.

Politikkerne vil gerne skabe kulturhuse, så lad os da få kulturhuse men undlad at kalde dem biblioteker, for det er de ikke i deres kerne mere.

Vi kan da også se, at biblioteker kasserer bøger for at give plads til andre aktiviteter end bogudlån!

Mange udlån i bred forstand har i øvrigt også overlevet sig selv.

Er det fortsat en opgave for ”en bogsamling” at udlåne film? Videospil? Musik ? Ugeblade m.v.?

Og hvad med aktiviteterne?

Babycafe og zoneterapi. Det handler vist meget lidt om bøger.

Undervisning i brug af tablets, facebook og apps.

Folkekøkken for børnefamilier!

Byg en ridderborg.

Sommerferieklip

Babysang.

Jeg kunne blive ved.

Hvorfor skal veluddannede, dygtige bibliotekarer bruge deres tid på så meget, der ikke har med bøger, med deres fag at gøre?

Politikerne er selvfølgelig i deres gode ret til at bruge millioner af skattekroner på gratis underholdning af byens borgere og evt. bygge større og bedre rammer for diverse gratis aktiviteter, men så vil jeg bare bede dem om IKKE at kalde det for biblioteker.

Men på trods af streaming af film, musik , e-bøger m.v. bør biblioteker bevares, bemandet med dygtige bibliotekarer, der kan hjælpe og vejlede BOGLÅNERE.

Det er det, man har biblioteker til.

Livstråde

Livstråde.

Af forskellig længde.

Urd, Verdande og Skuld sad under Yggdrasil og spandt livstråde. De sørgede også for vand til Yggdrasil, livets træ.

Det er en del af asatroen.

Når vi taler om skæbnen, er det et lidt diffust begreb. Nornerne omtales som skæbnegudinder.

Vi kan trække på smilebåndet af ”skæbnen”, men mon ikke mange alligevel tror lidt på skæbnen. Der må jo være en forklaring på, hvorfor dette og hint sker.

Hvorfor lige ham? Hvorfor ikke lige mig.

Da jeg som lille boede hos min farmor, fortalte hun, at jeg havde en skytsengel. Englen var usynlig, men var hele tiden bag mig og passede på. Det troede jeg selvfølgelig på, og denne skytsengel reddede mig flere gange. Det var jeg overbevist om.

Når man bliver ældre, begynder venner og bekendte at blive syge, at gå bort, og man sidder tilbage og tænker: Hvorfor lige ham eller hende.

Der efterlades lidt tomhed .

Man kommer til at tænke på ”Vort modersmål..” ”segned om på nornens bud”

De ”gamle” kunne trøste sig med, at Skuld var årsagen, tråden var nu en gang ikke længere.

Jeg ved heldigvis ikke, hvor lang min tråd er. Skuld har åbenbart spundet en lidt længere tråd til mig end til så mange andre.

Det kan jo også være, at min barndoms skytsengel stadig passer på.

I dag skinner solen fra en frostblå, klar himmel, og jeg er taknemmelig for endnu en dejlig dag.